Page 10 - Junction-reglsæt 2019
P. 10

andre tidspunkter kan synes mere ’normale’. Søg inspiration på internettet, eller kontakt en arrangør for at
            få en dialog om rammerne for at spille en Malkavian på en troværdig måde.

            Nosferatu
            Den mest synligt forbandede af alle klanerne er klan Nosferatu. Deres forfærdelige udseende afskrækker
            enhver, og for det meste foretrækker denne klan også at befinde sig i skyggerne. De er spionklanen og hvis
            informationen findes, kan du være næsten sikker på, at en Nosferatu et eller andet sted ved det.

            Klandiscipliner: Animalism, Obfuscate og Potence.

            Klansvaghed: Når de skabes, bliver deres ydre deformeret i en sådan grad, at de ikke længere kan gå for at
            være almindelige mennesker, hvilket gerne giver et dårligt førstehåndsindtryk blandt de udøde og gør det
            umuligt at færdes utilsløret blandt dødelige.
            Til spilgangene kræves det derfor, at Nosferatuer sminkes på en sådan måde, at deres svaghed virker
            troværdig. Til nød kan en omfattende maskering/tildækning gå an, men sminkning foretrækkes.

            Ravnos
            Som efterkommere af Sigøjnere og Romaer, lever vampyrerne fra klan Ravnos normalt et nomadeliv, men
            har i løbet af de sidste par år forsøgt at få medlemskab i Camarillaen.  Klan Ravnos er dog ikke udbredt
            vellidt, idet de har et omdømme som charlataner og snydere, lidt ligesom fordommene går om deres
            dødelige ophav.
            Klandiscipliner: Animalism, Chimerstry og Fortitude

            Klansvaghed: Klan Ravnos har udført deres gerninger i så lang tid, at de nu er blevet afhængige af et spil,
            nærmere detaljer skal altid aftales med en arrangør.

            Toreador
            Denne klan er kendt for dens hang til skønhed, sensualitet og forførende evner. De er en integreret del af
            civilisationens facade og tilbeder skønhed, charme, elegance og kunst i alle dens former og afskygninger. De
            kan lade sig rive med i timevis, og for mange Toreadors er ulivet en mulighed for at dyrke deres passion,
            skabe og lade sig forelske og forføre. De er dermed også utroligt dygtige til at socialisere, og ikke så få
            Toreadors ved, hvordan man skal manipulere sine omgivelser og trække i trådene.

            Klandiscipliner: Auspex, Celerity og Presence.

            Klansvaghed: Denne klans medlemmer bærer alle på en dyb fascination af skønhed... men hvad skønhed er,
            afhænger i høj grad af den, der ser. Nogle drages af dadaistisk malekunst, andre af hiphop-musikkens
            fængslende rytmer, nattehimlens glimtende skønhed, årerne i et træ eller en henrettelsespelotons
            veltilrettelagte arbejde.

            Fælles for dem alle er, at når de står overfor dét, de drages af, kan de gå i en slags trance og glemme både
            tid og sted i ren og skær fascination – også selv om de måske ville være bedre tjent med at være
            opmærksomme på deres omgivelser.
   5   6   7   8   9   10   11   12   13   14   15